Melodi: Jens Vejmand.

Der er jo skrevet meget om Morsø`s skønne land,
om skovene og stranden og fjordens blanke vand.
Men hvordan er mon vi, som bor og lever der?
er vi mon også præget af fjord og land og vejr?

En Morsingbo er stædig,ja klarer helst sig selv,
på pengene man holder, vil nødigt stifte gæld.
Alt ville være dejligt - det ideelle sted-
hvis staten og hvis eu os være lod i fred.

For der er mange love og regler i vort land,
dem retter vi os efter, så godt som vi nu kan.
En Morsingbo nu bruger fornuft og sin forstand,
det der med moms og skatter er aldrig slået an.

Hver dag er der eksperter i presse og tv
med løsning på problemer, som kun de selv kan se,
de ved hvad der skal gøres - og hjælper gerne til,
en  Morsingbo så lytter, og gør så hvad man vil.

Men kommer kloge folk fra kommune eller skat,
så stejler Morsingboen, man tænker " Dybt godnat"
med nye cirkulærer om påbud og diktat,
for ingen skal os krænke, vort liv er helt privat.

En Morsingbo ej praler, af hvad man ret formår,
og spørger du tilfældigt, om hvordan det går,
så smiler man forlegent, og svarer kort fortalt,
at sådan hen ad vejen, så går det ej så galt.

Med sindighed og måde og uden store ord
en Morsingbo er plantet solidt på  Morsø`s jord.
Lad bare andre mene , en Morsingbo er sær,
når bare man er godt tilfreds, med at være som man er.

Så tab blot ikke modet - det er skam ej et kors,
at være midt imellem de mennesker fra Mors,
vi er jo ret normale , og kender vores plads,
og når vi syn`s vi trænger, så hæver vi vort glas.

(Forfatter ukendt)