Min hjemmeside ~ Vers 1.

Vers 1.

En stille høstlig brusen
igennem bøgeskoven går,
og som en vinges susen
gør leen skår i skår,
og luftens bølger kløves,
thi storkens unger prøves
højt over bondens gård.

Høst i gamle dage.
hun binder neg.

Vers 2.

Det høje havedige
hvor hyld og rose blomstred nys,
har ødt sit blomsterrige,
og slukt sit kongelys.
Men bærret har sin sødme,
og æblets kind får rødme
fra solens sidstelys.

Tærskning med plejl meget gammel.

Vers 3.

Og tidseltoppen dunes,
som om det var til bomuldshøst,
og hasselnødden brunes
til alle småfolks lyst
Med blomster får det være,
thi nu vil alting bære
og række frem til høst.

Kornet læsses af den gamle vogn.

VERS 5.

Men nu er frugtens time,
den kerner sig fra dag til dag,
med hver en en solestrime,
får farve den og smag.
Og om end regn kun skyller,
med saften den sig fylder
i dybe åndedrag.

Fjordheste for selvbinder.

Vers 4.

Jeg elsker,hvad der trives
og sætter frugter i sin art,
selv om det ikke drives
til modenhed i fart.
Jeg hader,hvad der gærer
når det kun sætter blærer
og aldrig bliver klart!

Tærskning af korn i gamle dage.

Vers 6.

Du skønne livets orden
at der på forår følger høst,
at der er mer end vorden,
og mer end ungdomslyst:
Bring korn i lo og lade!
Bring frugt i dunkle blade!
Bring hjertet fred og trøst!