Jeg har taget bogen "Kan du huske Juletiden" med, fordi jeg synes den er godt skrevet,
og meget af det minder mig rigtig meget om
tiden før jul og selve julen ,som den var
dengang jeg var barn.

Min barndoms jul var noget helt særligt,
nok for vi børn den allerbedste tid på året.
For selv om gaverne var små,så var der jo alt det andet ,som hører julen til,
Den gode mad ,
julesmåkagerne,den hjemmelavede konfekt,lysene og det smukt pyntede juletræ,  det duftede altsammen af jul.
Og når vi havde spist flæskestegen og citronfromagen juleaften ,blev juletræet tændt,
og vi gik rundt om den og sang,(altid først)
"Det kimer nu til julefest"
Far læste juleevangeliet,og vi sang nogle
af de dejlige julesalmer
Ja-da var det først rigtig jul.



Husker du vel jul i gamle dage-
husker du ,da du var barn engang?
Julen den gang har vel ingen mage,
den gang var der mere salmesang,
men ellers var den nok lidt mere stille,
og der var ikke nær så meget pynt,
men der var meget at bestille,
når først december var begyndt.
Husker du vel poserne med nisser?
de som blev brugt til sukker og til gryn-
når posen kom,man kunne sig forvisse,
at julen den var nær-det var et dejligt syn.
Måske man kunne få Mor til at tømme,
grynene i en dåse ned,
for sådan en pose var de første juledrømme
tænk at eje denne herlighed.
Husker du hvordan der skulle skrubbes
og rigtig gøres hovedrent?
alle dørhåndtagene skulle gnubbes,
der blev skuret tidligt og så sent,
gardinerne blev vasket og stivet,
kakkelovnen skulle være fin og blank,
sølvtøj blev en ekstra omgang givet,
og hvert køkkengulv af fernis stank.

Julekalenderen kunne være
en kartoffel med tændstikker i,
hver dag blev der en tændstik færre,
indtil alle tændstikker var fri.
Eller man kunne købe fine eksemplarer-
det var pap,som så blev sammensat,
at det var svært,fik mange at erfare-
det kunne blive en krybbe julenat.
Husker du,når man fik almanakker?
det var sådan hen ad juletid,
købmanden for årets handel takketr,
til næste år han sætter sin lid.
Den fortalte om kalenderdage
om kloge ord og om månens gang,
en sød fortælling om en der fik en mage
og om lygtetændingsreglement.
I bryggerset blev grisen slagtet-
det var det værste,men skulle overstås-
det arbejde var vel ikke eftertragtet,
men nogle skulle også have slagtet gås.
Der skulle laves grisesylte
så hovedet blev kogt i damp og fugt-
senere man grisetarme fyldte
til lungepølse,hvor resterne blev brugt.
Rullepølse skulle man også lave,
den blev kogt og presset flad.
Nogle ville spegepølse have,
den blev røget og blev vintermad,
men medister kunne man kun gemme
når det blev henkogt,som man henkogte frugt,
og lukket med gummiring og klemme
henkogningskedlen blev da brugt. 
Blodet kom i de tykke tarme,
og i grisens mavesæk måske,
de blev så kogt ved megen varme,
så det skulle i gruekedlen ske.
Når de var kogt,kom de ovenvande,
og børn og voksne glæded sig dertil,
når skiverne blev stegte på en pande-
man fik sirup og fedtegrever til,
I saltkarret kom så alt det andet,
hvor det med salt blev lagt i mange lag.
Når salt og flæsk så blev rigtigt blandet
kunne det gemmes til en sommerdag,
men det kunne blive meget salt i smagen,
derfor det i et døgn i vand blev lagt.
For saltet grønkålssuppe var vel ikke sagen,
når det en sommerdag til bords blev bragt. 
Husker du vel,når man kunne
få en enkelt appelsin?
den sure smag fortog sig nogenlunde,
når der kom en sukkerknald ind i den.
Fra grisen man kogte alt det fede-
det hvide flæsk,der kunne spises koldt
til kål og syltede rødbeder-
traditionen blev så overholdt.
Husker du,man i decemberdage?
altid havde noget at byde på.
Man var jo ofte ved at bage,
og ingen måtte ubudt gå,
var det en nabo eller posten,
alle skulle have et bud
og de skulle tage lidt af kosten,
de måtte ikke bære julen ud.
Husker du vi lavede juleroser?
de skulle kreppes på en strikkepind,
vi lånte en fra Mors strikkehoser,
derefter blev den varsomt rullet ind.
Som hjerter skulle de være røde og hvide,
hele træet skulle være dansk,
også flagene viste,man var på den rette side
man skulle jo nødig være udenlandsk.
Husker du den anden adventssøndag?
når forretningerne rigtig pyntet blev,
ja,det var vel en rigtig skøn dag,
når man i byens gader tid fordrev,
og man trykked næsen mod en rude,
hvor et lille tog kunne køre rundt,
skønt det nok var koldt at stå derude
nød vi hvert et spændende sekund.
Husker du,vi klippede jakobsstiger?
der skulle nå til himlen op,
i hvert fald skulle de da lige,
kunne nå fra gulv til træets top.
Tyndt papir, som man sirligt folder
 og klipper med en fin broderesaks,
ret så ofte det problemer volder,
når man foldede ud den ligestraks.
Husker du,at der kom nissemylder?
af kravlenisser fra et udklipsark,
de sjove fyre rundt i stuen fylder,
drillenisser,der gav hinanden spark,
piberensenisser blev også populære
men nogle dem dog ikke have vil,
man mente overtro var der på færde,
og at nisser ikke hørte julen til.
Arbejdet skulle færdig være,
så man i julen kunne holde fri,
korn skulle tærskes,roer hentes for at skære,
og man skynde sig med lapperi.
Redskaberne skulle lukkes inde,
så jøden ikke satte sig derpå,
og drengene ikke dem kunne finde,
når de nytårsaften noget flytte må.
Husker du mon,når vi skulle vaskes?
ved køkkenbordet i emaljefad,
eller når der ikke måtte pjaskes
i baljen midt på gulvet,når vi skulle i bad
Bag på komfuret var der en beholder,
hvor vandet kunne varmes op,
ikke så meget at det skolder,
men det lunede vandet til ens krop.
Husker du,man man satte grønne kviste
ved de dødes billedrammer op?
Man mindes dem,man havde mistet,
og brugte det yderste fra grenens top.
Juletræet var det allerbedste,
ofte stod det bag en lukket dør,
vi så det først,når vi skulle til at feste,
og havde ikke set så mange før.
Husker du,når man kunne julebøger købe?
man læste der om drenge der faldt i,
når de på den frosne mergelgrav kunne løbe,
det kunne give en masse sympati,
med en fattig dreng ,der reddede den rige,
eller han gestapo snød,
om den fattige tjenestepige,
og krybskytten der grevens hjorte skød.
Husker du din skole i december?
hvor tavlen festligt pyntet blev-
skolelærdom med julegrene kæmper,
der blev mindre pladstil det man skrev,
og juletræet i den ene ende
hvorpå de 24 lys så var-
hver dag man måtte så et tænde
med farvekridtet-hva'beha'r.

Den dag man fik fri fra skole
det var en ganske særlig dag,
og der var ikke noget der hed fag.
Klasselæreren en fortælling læste
og måske endda han var lidt sjov-
blandt skoledage var den nok den bedste,
og til lidt leg man også kunne få lov.








'


Juleaftenshøjtiden vi mindes,
hvor glas og spisestel kom frem,
på bordet dug,den hvideste der findes,
og der var glæde i det lille hjem,
og ved bordet begyndte man at feste,
der var flæskesteg og rødkål nok,
og dessert-det var vel nok det bedste,
evangeliet skulle læses,
før om træet vi gik i flok.
Juleaften fik dyrene lidt ekstra foder,
ovenpå halmen fik de nok lidt hø,
de skulle også mærke julens goder,
og bag øret man kunne dem lige klø.
Til fuglene ,der frøs derude,
blev et havreneg sat op,
børnene sad så bag en rude,
og så på alt,der kom til negets top.

Husker du det tynde fine
fehår,som man på fræet hang?
det kunne få nogle til at hvine,
hvis man til at røre det fik trang,
for det stak,som var det tynde nåle,
så det med varsomhed blev brugt,
men lysene kunne endnu mere stråle-
så blev man fra det ,var det meget smukt.
Husker du ,hvad du fik i gave?
dengang var pengene små,
det meste var det man selv kunne lave,
men det var spændende bare lidt at få,
måske et dukkehoved der var af celluloid,
den skulle siden have syet krop,
måske en træhest,der mar malet hvid,
eller det kunne være en børnekop.    
Julekål man jo skulle have,
de blev hentet i haven udenfor-
røde,grønne ,hvide kunne man lave,
de gode vitaminer var til junior.
De voksne kunne diskutere,
om der skulle bruges sukker og kanel
eller peber - og det kunne irritere
for egnens vaner bestemte nok en del.
Det var de dage hvor man kunne komme
på besøg hos dem,der boede nær.
Kludeskoene stak man i sin lomme,
og smagte så på julekager der.
Der blev læst højt fra julebogen,
og juletræets lys blev tændt,
mens der var overvågen,
at lysene ikke ned blev brændt.

Juletræsfesterne vi mindes-
i missions-måske forsamlingshus,
nok det allerstørste træ der findes,
og en pose slik var vel det store sus,
og vi leged,"Bro-bro brille"
oo "Jeg gik mig over sø og land"
og tænk!Den dag de voksnegerne ville
også lege som en sprællemand.

Omkring de halvhellig juledage
var der megen gammel overtro
om,hvad man må sig foretage
og især hvad hvad man sig ikke foretog.
Syede man,så fik man buldne hænder,
end ikke broderi var nogen forundt
andre bud man også kender,
ingen hjul da måtte køre rundt. 

Husker du mon,når en havelåge 
i en flagstang blev hejst op,?
og når nogen skulle overvåge
mens man gned på ruden med en sveden prop.
Husker du en rumlepotte?
der var lavet af en grisemavesæk,
når man ind ad vinduet kunne skotte,
mens man med en roelygte lavede gæk.
 
Husker du ,vi lavede nytårsløjer
og flyttede rundt på det der ude stod,
og morskaben det også lidt forhøjer
hvis det var noget,som kunne kræve mod,
som dem der væltede wv spanden
eller bare puttede gær deri,
og håbede ,det nok var en anden
som skulle ordne dette svineri.
Juletræet skulle holde
helt til 6 januar;
da havde den så haft sin rolle,
og først den 7 man ud den ta,r
Hellig 3 kongers aften skulle den tændes
om den var nåleløs og nok så trist-
og fra nogle egne kendes,
at der var et særligt lys tilsidst.
Vi skulle så i skole
hellig 3 kongers dag -fordi
det var skik,og man kunne stole
på,at da var julen helt forbi-
da begyndte dagligdagen,
al den gode mad var spist,
julepynt var ikke længere sagen
og juletræet blev forvist.


(Bogen er skrevet af Ingrid Houlind)