Julemærker var i gammel tid 12 cirkler
som bønderne i juledagene tegnede i
loftsbjælkerne.Vejret i de 12 juledage
blev indtegnet i cirklerne,som derefter
var varsel om vejret i det følgende års
12 måneder.

Der er 4 julemærkehjem i Danmark:

1.Julemærkehjemmet "Kollund ved Kruså.
Piger og Drenge fra 6 til 14 år.

2.Julemærkehjemmet"Hobro" Østerskoven.
Piger og Drenge fra 7 til 14 år.

3.Julemærkehjemmet "Kildemose" Ølsted.
Piger og Drenge fra 6 til 12 år.

4."Julemærkehjemmet "Skælskør" ved Skælskør.
Piger og Drenge fra 7 til 14 år.

Børnene der kommer her ,lever ofte i pressede situationer i deres hjem.
På julemærkehjemmet får de det lille skub fremad,som de behøver for at kunne ændre
på deres sitiuation og få det bedre med sig selv,
skolen og kammeraterne.


         

I dag sættes julemærket på juleposten
Det første julemærke ,foreslået af
postmester Einar Holbøll,kom i 1904.
Einar Holbølls ide var ,at der kunne
samles mange penge ind til velgørenhed,
hvis der på al julepost blev anbragt et
ekstra mærke.Indtægten fra salg af jule-
mærket går til driften af 4 julemærke-hjem for syge eller overvægtige børn.
Det første julemærke kostede 2 øre,
og prisen holdt helt til 1955.

De eneste julemærker som jeg har set i år,jeg ved ikke hvorfor,de var ikke til at skaffe ?

                             Danmarks Julemærke 2011.
Det dansske Julemærke er verdens første - og stadig det eneste rigtige!
Takket være salget af julemærker har vi i mere end 100 år formået at hjælpe 70.000 børn tilbage på sporet. Det er en indsats, der kan mærkes!

                             Årets Julemærkekunstner.
Vi kender dem alle sammen- kravlenisserne. Stregen bag de første, og for mange de "rigtige" kravlenisser, er Frederik Brammings .
Han tegnede fra barnsben, og blev en anerkendt kunstner, tegner og illustrator. Han døde som 79-årig i 1991, Den 23. oktober 2011- dagen før Årets julemærke blev afsløret - ville han være blevet 100 år.
Årets julemærkeark består af 25 forskellige Bramming- nisser, hvor ingen af dem har optrådt som kravlenisser.
Illustrationen er et selvportræt af Frederik Bramming, og typisk for ham var det, ikke at vise for meget af sig selv, men at bukke for sit publikum og takke for opmærksomheden...