🙂 En dejlig efterårssang.

Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over storebælt,
med sol på kirkegavle.

Velkommen i vor grønsværsstol
blandt grøftens brombærranker!
Oh, det gør godt at slikke sol,
igen på disse kanter!

Vel rækkerhøstens solskin kort,
men rønnerne står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

Vel! ræk mig da , oh efterår
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden fra hans ager.

Og bag mig sol, og blød mig regn!
jeg plukker mine nødder
og tradsker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

Og det er al den jord ,jeg har,
og alt,hvad jeg begærer,
jeg håber ,det går an jeg ta`r,
hvad mine såler bærer.

Tekst:Ludvig Holstein.1915.   Musik:Harald Balslev. 1922.
     
Sang:Pernille Back.